Hymer Klub Danmark Logo
MenuOM HYMER KLUB DANMARKKOMMENDE ARRANGEMENTERKØB OG SALGTIDLIGERE ARRANGEMENTERTUR- BERETNINGERMEDLEMMERNES SIDE


BLIV MEDLEM
af
Hymer Klub Danmark

Nyt fra forum:
Cykler på træ... (3 svar)
Fugt Hymer Fe... (9 svar)
Gasalarm (2 svar)
Paris Tur! (8 svar)
På vej til Pa... (4 svar)
Findes der et... (5 svar)
Adressen til ... (0 svar)
Paristuren (1 svar)
OBS Forum og ... (1 svar)
Tur til Amste... (0 svar)

Hymer merchandises:

Merchandises

Merchandises

Hymer forhandlere:

Hymer forhandlere

Forhandlerliste

OPFORDRING

Hymer Klub Danmark på sommertur til Normandiet 2006 - hjem via Belgien og Holland

 

Fredag den 23. juni

Vi kører kl. 13.45 efter at jeg er kommet hjem fra arbejdet – Hans har haft fri hele ugen og har gået og gjort alt klart til afgang – han står og venter med campingvognen fastspændt lige klar til at køre.

 

Vi kører til Rødby, har bestilt billetter gennem DCU til fredag, det er smart at man ikke nødvendigvis skal reservere en bestemt afgang, Vi har ikke lyst til at være afhængige af klokken når vi skal på ferie. Da vi kommer til Rødby sejler der lige en færge og vi kommer med den næste ½ time senere – og det er da flot synes vi. Som sædvanlig har vi haft kø på ring 3 omkring København. Vi taler om at normalt plejer det at være det eneste sted vi holder i ”stau” – så vi håber at det også gælder denne tur. Turen over går fint og  vi kører  videre til lidt syd for Bremen hvor vi overnatter på en stor rasteplads. 

 

Lørdag den 24. juni

Efter en god nattesøvn (så god som den kan være nær motorvenen, men det har nu ikke været slemt i nat) vågner vi kl. ca. 5. Vi går op på cafeteriet og får morgenmad med blødkogt æg – det var dejligt. Så hæver vi benene og sænker taget på campingvognen og kører videre.  Vi skal møde Connie og Aage (min søster og svoger) og sms’er nu en del for at høre hvor de befinder sig og hvor vi muligvis skal mødes. De har haft ferie siden søndag og er kørt rundt i Tyskland og har overnattet et par nætter i Bastogne i Belgien. Vi aftaler at mødes på plads 32 i campingcheque-bogen  Der går lidt ”ged i den” med hensyn til vores SMS’er fordi jeg glemmer at skifte netværk da vi kører i Belgien. Da vi kører over grænsen til Frankrig hører jeg en lyd fra telefonen og skifter netværk og så kan det ellers være at der kommer beskeder. De tror at der er noget i vejen med SMS systemet – har flere gange prøvet at sende til os for at fortælle at de venter på os ved en rasteplads. Nå til sidst lykkes det og vi mødes om eftermiddagen. Så kører vi sammen til plads 32 ved Armiens. Det er en lille men alligevel hyggelig plads hvor vi får plads overfor hinanden og gør klar til lidt at spise og slappe af. Da vi skal til at spise kører der en touring ind på pladsen nær os – og det viser sig at være Jan og Conni – efter maden sidder vi og hygger os med en irish coffee.

 

Søndag den 25. juni

Vi gør klar og kører videre til La Cormoran i Ravenoville Plage hvor der vejer en klubstander med HYMER KLUB DANMARK – det ser flot ud. Næsten alle andre er ankommet. Vi får en god plads lige midt i det hele. Om aftenen bliver vi budt velkommen af Leo som har afprøvet ugens program på sin familie hele den forrige uge. Det er rigtig flot at han har lagt så meget arbejde i arrangementet det er vi meget taknemmelige for. FLOT LEO

 

Mandag den 26.06. – fredag den 30.06.

Jeg vil ikke gentage hele programmet – det kan læses andetsteds, f.eks. læs Connie og Aages turberetning (den er meget mere detaljeret end jeg kan gøre det) – men vi er rundt og ser masser af steder hvor der har været kampe ved D-dagen og mange museer og hele tiden supplerer Leo med oplysninger om alt muligt. Alle kan spørge og får svar. Det har været en meget spændende uge hvor vi har kørt og set en masse. Om aftenen har der været fælles hygge nogle aftner også med fællessang, Birna har lavet en Hymer Klub sangbog (som kan udvides hvis der er nogen som har gode forslag). Ind imellem har vi også haft harmonika-spil fra Henning og Birgit – rigtig hyggeligt. Connie (min søster) og jeg har været rigtig gode minder med harmonika-spil da vores far også spillede. Det er rigtig hyggeligt. Tak for det.

Fredag afsluttede vi det officielle arrangement med festmiddag hvor vi spiste på en hyggelig restaurant – 4 retter samt vin for 18,5 euro. Deltagerne havde skillinget sammen til en gave til Leo og Dorte for det flotte arrangement.

 

Lørdag den 1. juli

Vi holder fri og alle slapper af og nyder dagen. Vi (Connie, Aage, Hans og jeg) kører en tur ind til Cherburg – Det er bagende varmt ca. 30 grader. Det har for øvrigt været rigtig flot vejr alle dage lige med undtagelse af søndag og mandag. Nå men Connie og jeg havde virkelig brug for at få luftet vores ”bøjle-gèn” som Leo og Dorte betegner det. Vi skulle rundt og se på butikker – og vi var heldige der var udsalg og flere butikker havde – 50-70 %. Jeg fik da også købt undertøj og et par søde sandaler og Connie fik købt bluse og nederdel – rigtig smart. :o) Så nu kan vi klare det lidt igen. Om aftenen var der hygge omkring grillen og senere Irish coffee. Og som noget nyt havde Finn grillet bananer og de blev også serveret med brun sukker, whisky og flødeskum – det var en lækkerbisken som jeg ikke har prøvet før – uhmm det kan anbefales.

 

Søndag den 2. juli

I dag er de andre kørt til Mont saint Michel, men vi blev hjemme og har hygget os med at gå til stranden og bade og til middag fik vi lækker grillstegt kylling som blev solgt fra en kæmpestor grill som var sat op lige foran indgangen til campingpladsen – den var altså lækker og så med et dejligt køligt glas hvidvin – Uhmm igen. Lige nu sidder Hans i liggestolen og sover mens jeg får skrevet lidt på turberetningen. Nu venter jeg på at Connie og Aage kommer tilbage, der er nogle af de andre der er begyndt at komme rullende ind på campingpladsen. Så det er spændende at høre hvad de synes om turen…..

De havde haft en rigtig dejlig om end meget varm tur, Connie og Jan var kørt med i bilen – det er jo altid hyggeligt at have nogen at tale med på sådan en lang tur og så kan man jo også lige så godt halvere udgiften til benzin ved at fylde bilen op.

Vi hyggede os om aftenen og hørte mere om dagens oplevelser.

 

Mandag den 3. juli 

I dag skal vi til Baiyux og se byen og det berømte Baiyux-tapet.

Vi startede som de andre morgener kl. 9.30 og kørte af sted i en lang kolonne. Da vi kom til byen fandt Leo en fin parkeringsplads tæt på museet og en lille park hvor der lå den mest idylliske cafe ved en vandmølle – ren idyl. Efter museumsbesøget var der flere som gik derhen og spiste.

Selve museet var en interessant og spændende oplevelse – først kunne man gå og læse om handlingen i en sal hvor der også var flere flotte opsætninger i miniaturestørrelse af hverdagslivet omkring 1.000 tallet hvor handlingen foregik, derefter så man en film med engelsk tale som forklarede handlingen og så til sidst kunne man så se selve det 70 m. lange tapet som var broderet med små fine sting – det er helt fantastisk at det har kunnet bevares. Før man går ind til selve tapetet får man udleveret en lille radio som fortæller om hver enkelt del (på dansk) og så er det bare at følge med og lytte. Flot.

Efter besøget gik vi hen og hentede vores mad og drikke som vi havde med fra campingpladsen. Den spiste vi ved en bænk i parken ved museet – derefter var vi henne og se på den meget flotte kirke hvor man blandt andet kunne komme ned i krypten hvor der også var vægmalerier både på søjler og vægge. Og så var der dejligt køligt – pyha det var omkring 32-33 grader udenfor og bagende sol.  Vi gik op i byen for at se på den og vi var så heldige at vores besøg i katedralen havde forsinket os så vi først kom nu hvor butikkerne var ved at åbne efter middagspausen. Men det var nu så varmt at vi alligevel bestemte os til at vende hjem efter besøg i kun et par enkelte butikker. Jeg fik dog heldigvis overbevist Hans om at vi skulle have noget tøj med hjem til vores lille barnebarn Mathias – jeg havde hørt at de var gode til børnetøj i Frankrig og vi fandt en butik hvor der var udsalg -30-50% så det var jo fint. Jeg fandt 2 sæt sommertøj og det blev kun 16,5 euro – billigt ikke?

Så kørte vi hjem efter endnu en begivenhedsrig dag. Hjemme er det tid til en slapper med en øl eller vand og nogen har også fundet ud af at få en lille lur i liggestolen inden vi skal til at pakke sammen og betale på campingpladsen for i morgen er der afgang. Vi spiste ved vores egne vogn  og pludselig fik vi rigtig travlt med at få vores solsejl taget ned da det begyndte at regne.

 

Tirsdag 4. juli

I dag kørte 8 vogne til Giverny med campingvogn hvor de skulle campere og så ind og se Monets Have.

Vi kørte lidt senere, vi havde besluttet at køre til Belgien og videre til Holland.

 

Nu er vi lige ankommet og har fået aftensmad, Hans er gået op for at se en Tyskland og Italien spille en af de sidste kampe i VM fodbold. Han kunne ikke finde kanalen på vores eget tv. Så nu har jeg lige fået tid til at skrive.

Vi var ellers heldige – da vi kom til pladsen ”De Blekker” i en by der hedder Koksijde ann zee, lige over grænsen til Belgien og meget tæt på vandet. Da vi kom var alt optaget, men ”campingfatter” tilbød at finde en lille plads til os hvor vi godt nok ligger lidt tæt på nogle andre vogne, men de kommer ikke de næste par dage siger han. Og så kunne vi få lov at være der 1-2 nætter for 7 euro pr. nat altså ½ pris (campingcheque) som vi ellers ville betale med. Incl. Strøm, men vi skulle dog betale 1 euro for at komme i bad. OK med os – men vi ved nu p.t. ikke rigtig om vi ikke kører videre til Holland i morgen – vi har udset os en anden campingcheque plads som ser rigtig godt ud. 

 

Italien vandt, Hans kom tilbage ca. 23.30 – jeg var gået i seng.

 

Onsdag 5. juli

I dag er det stadig lige varmt – vi har lige målt temperaturen til 32,8 grader i campingvognen og 31,8 udenfor. Jeg har lige været oppe og tage et koldt brusebad. Det hjalp kan jeg hilse og sige. Dejligt.

I morges cyklede vi op i byen og købte et franskbrød og 2 rundstykker – for 2 euro. Det kan man altså ikke få det til i Danmark og så blev brødet oven i købet skåret i skiver. Efter morgenmaden cyklede ud mod vandet – der var den flotteste strandpromenade med masser af cafeer/restauranter og boder hvor de solgte alt muligt. Der var masser af børn som kørte i små biler og på cykler og rulleskøjter. Og sidst men ikke mindst – stranden var utrolig smuk – masser af sand og dejligt blåt hav. På vej tilbage gik vi op gennem en af byens hovedgader og ville lige se lidt på butikker, men så begyndte de at pakke tingene sammen – de havde middagspause. Det skal man altså lige vænne sig til. Nå vi er blevet enige om at køre derned en gang til efter aftensmaden og inden Hans skal op og se fodbold igen. Så er temperaturen også nok faldet så man kan holde ud at gå dernede.  I morgen vil vi køre videre til Holland – Hans har lige siddet og kodet pladsen ind på gps’en.

 

 

 

Tirsdag 6. juli

Vi pakkede sammen og gik op for at betale – jeg var spændt på hvad vi skulle af med – vi var som sagt blevet lovet ½ campingcheque pris = 7 euro. Pr. overnatning. Men vi regnede med at det var pris skat – og vi har også betalt 1 euro for at gå i bad (normalt er det inkl. når man betaler med campingchecks). Jeg havde slet ikke behøvet at spekulere, jeg kom af med 14 euro for 2 overnatninger alt inklusive – det var da billigt og godt nok lå vi tæt på pladsen, men toilet- og badeforhold var helt nye og meget rene. Og så var campingfatter enormt flink og hjælpsom. Så den plads kan absolut anbefales. :0)

 

Vi kørte videre til Holland en plads der kun lå 160-170 km. Væk så det gik hurtigt. Pladsen hedder Camping de Veerhoeve og der kom vi lige før de åbnede efter middagspausen – vi ventede ca. 10 minutter og så blev vi ellers modtaget af en meget sød og venlig ung dame. Vi fik tildelt en plads på denne meget store plads ca. 600 pladser. Og vi fik udleveret poletter til bad og en nøgle som skulle bruges til at åbne vandhanerne som var ved hver anden plads. Efter at have stillet op med solsejl og det hele (det var omkring 30 grader stadig) fik vi spist frokost og da Hans havde samlet cyklerne kørte vi en dejlig tur – hvor han fik mig lokket ned af et dige mod vandet og det gik helt fint indtil jeg opdagede at det var på en mark og at der stod 7-8 køer nede i den anden ende af parken. De var heldigvis optaget af nogle optimistsejlere som var gået i land, men jeg var alligevel ikke helt tryk selv om Hans siger at man bare skal sige bøh og så løber de deres vej. Jeg ville gerne op på diget igen og have fat i min cykel. :0)

 

Om aftenen gik vi en tur igen ned til havnen hvor der lå rigtig mange sejlbåde, jeg kom til at tænke på Helsingør Nordhavn ved Sjælland Rundt dengang der var rigtig mange både med.

 

Fredag 7. juli

Efter morgenmaden cyklede jeg hen efter nogle brochurer i informationen og vi så at der lå en by kun 7 km. Herfra. Der kørte vi hen og efter at have lidt problemer at få vekslet penge til p-automaten kom vi af med bilen og kunne spadsere ind til byen som for øvrigt hedder Goes. En rigtig hyggelig by med kanaler og små søer. Vi gik ind mod centrum og kom forbi flere små butikker og et atelier hvor man kunne gå og så på billederne. Lidt for specielle for min smag. Vi gik videre og pludselig åbnede der sig det hyggeligste torv som var lavet omkring en slags havn hvor der lå flere flotte træbåde og omkring var der et marked hvor flere kunsthåndværkere solgte deres meget fine ting. Jeg fik lokket en halskæde ud af Hans, rigtig flot – lavet af uld iblandet silketråde og med en flot fisk med en sten i og nogle skaller – alt i turkise og klare blå farver. Den kostede kun 20 euro. Så kom vi til en bod hvor der bl.a. var opstillet nogle figurer som var rigtig søde og vi spurgte om prisen på én som jeg syntes var helt specielt sød. Men da vi fik fat i hende der havde lavet den ville hun åbenbart slet ikke sælge den for hun sagde at det var hendes yndlingsfigur. Hans siger godt nok at hun sikkert bare ville have os til at byde på den, men det tror jeg nu ikke for hun gjorde slet ikke noget forsøg på det. Men lidt sært alligevel at udstille ting som man alligevel ikke nænner at sælge :o) Ellers var der boder med malerier, smykker og andre kunstting. Meget flotte ting.

Da vi drejede om det næste hjørne var der en rigtig flot og imponerende kirke som vi desværre ikke kunne komme ind i. Da vi nu desværre var ved at have opbrugt tiden på vores parkeringsbillet måtte vi tilbage. Vi nåede lige at handle ind til aftensmaden. Priserne på fødevarer er lidt billigere end derhjemme. På vej hjem tankede vi benzin og det kostede nogenlunde det samme som hjemme.

 

Hjemme på campingpladsen fik Hans TV’et sat til og der var fint signal på vores lille stueantenne. Så nu kan han se fodbold i morgen og overmorgen – det er han vældig glad for.

 

Lørdag den 8. juli

I dag kørte vi ind til en by lidt længere væk ca. 25 km. Vi vil køre til Vlissingen først og derefter til Middelburg   Da vi kommer ind til byen finder vi en parkeringsplads – det koster ca. 1 euro i timen har vi nu erfaret og jeg kommer penge i til 1 ½ time. Så går vi først til havnen som er vældig flot man går oppe på et højt dige hvor der er statue af en søhelt fra gamle dage. Der er også en vældig flot statue af en dame som står og skuer ud over havet – det er nok sådan der er rigtig mange kvinder der har gjort i gamle dage.

Ved havnen er der desuden et stort hus hvor der er en slags legeland/museum for børn især med og om sørøvere. Lige ved siden af er der en kæmpe spillehal med alle slags enarmede tyveknægte, kamelvæddeløb, computerspil og musikspil m.m. Det er ret flot. Nu er der ved at være lidt mere liv i byen og jeg kan se at jeg bliver nødt til at suse hen og betale for en ny p-billet. Hans finder en australsk butik hvor manden er vældig flink og her ”kommer vi til” at købe Hans en flot hat – a’la Crocodile Dundee. Ellers nusser vi bare rundt og ser på forskellige butikker og sidder lidt på en bænk og nyder solen og udsigten over havnen. Vi kører ikke til Middelburg – det har vi besluttet at vente med til søndag. Om aftenen er der nogen på campingpladsen som sætter drager op – helt vildt højt og da det bliver mørkt opdager vi at der er en hel stribe – i alt 18 drager, på én snor, med lys i – hvordan det kan gøres ved jeg ikke – men flot det var det. Derefter fik Hans set Semifinale i VM fodbold og imens fik jeg læst min Harry Potter færdigt. Hyggeligt.

 

Søndag den 9. juli

Vi vil køre til Middelburg efter frokost for belært at i går ved vi at der er lidt mere liv i byen efter middag. Så vi starter efter morgenmaden med at tage cyklerne til stranden hvor vi kørte forbi i går og så at der var mange som windsurfede. Der er ikke ret langt og da vi kommer derhen er der allerede kommet nogen som starter med at windsurfe – vi sidder og nyder vejret og naturen og ser på folks forsøg på at blive på brættet. Inden vi kører hjem er der kommet rigtig mange – det ser flot ud og stedet er perfekt – vandet er ikke ret dybt så der sker ikke så meget ved at falde i og der er bøjer i vandet så sejlskibene ikke sejler ind hvor der surfes.

 

Vi kører til Middelburg om eftermiddagen – men det er skuffelse – der virkede ret kedeligt efter vores mening – men det kan jo være at vi er kommet til en forkert del af byen og så er alt altså lukket når det er søndag i den by.  ØV.

 

Om aftenen så vi Finale på VM fodbold – Italien – Frankrig. Der måtte jeg alligevel følge med – det var ret spændende.

 

Mandag den 10. juli

Vi kører til en plads nr. 250 i bogen – så er der ikke så langt hjem – vi har besluttet at blive til fredag og så køre hele vejen hjem.

På vejen kører vi over en ??? km. Lang dæmning – helt fantastisk. Solen skinner og det er rigtig flot at køre gennem Holland – også selvom noget at turen foregår på motorvej. Vi finder pladsen omkring kl. 14.30 det er en kæmpestor og flot plads – men lidt rigeligt ude på landet efter min smag (jeg kan ikke rigtig få afløb for mit bøjle-gén) hi-hi :o) god betegnelse.  Lige ved siden af pladsen er der et badeanlæg rigtig flot og der kan vi bade gratis – det er en sø. På pladsen er der desuden en overdækket svømmehal og alle mulige legemuligheder for børn – der er desuden ansatte til at lave forskellig underholdning med børn – nyt hver dag så vidt jeg kan læse – vi fik desværre kun diverse info på hollandsk så????

I infomappen var der også forskellige cykelture beskrevet med kort og alt – men stadig på hollandsk.  Vi kører dog en tur til en by ca. 6 km. Væk og får købt lidt mad. Om aftenen hygger vi med vin til maden og en Irish Coffee. – og da der er tv-antennetilslutning på pladsen kan Hans se alle mulige kanaler – og det gør han så. Jeg må lægge mig tidligt – har lidt hovedpine øv.

Om natten regner det en hel del.

 

Tirsdag den 11. juli

 Det regner og tordner da vi vågner og det varer til ca. kl. 14.00. Vi benytter tiden til få set ”Saving Privat Ryan” som foregår i Normandiet den har vi haft med hjemmefra og da vi jo lige har været på de steder hvor den foregår bliver det lidt mere virkeligt. Den er lavet over en virkelig historie og starter på den amerikanske kirkegård hvor vi også har været.

 

Efter filmen går vi en lang tur og nu er solen kommet igen og vi slapper af og bliver lidt brune.

 

Onsdag den 12. juli

Endnu en dasedag vi kører en tur ind til Drachten ca. 10 km. Herfra – denne gang i bil for vi er nødt til at få købt ind – er ved at løbe tør for alting. Vi finder et sted at parkere bilen hvor der ikke skal betales p-billet og det er endda i skygge under et træ:0) I byen er der et utal at butikker – alle har udsalg – 20-70 % så der er nok at se på – men man får dog hurtigt nok. Vi køber et par t-shirts og Hans får et fint ur (en robot) i et kendt mærke – nedsat med 50 % efter en smule overtalelse overfor ekspeditricen for i virkeligheden var der kun 25 % på det men…. De vil jo gerne sælge. Der var ellers ikke så meget spændende ved byen – Pæn og nydelig og med pæne forretninger – men den mindede lidt om derhjemme og der var ikke rigtig nogen kanaler og skibe som mere mod syd.

 

Hjemme på pladsen går resten af eftermiddagen med at sidde i solen og læse og om aftenen er vi inde hos naboen et rigtigt flinkt ægtepar fra Norge vi ser deres nye KABE campingvogn som er meget flot de skal videre i morgen og mødes med nogle venner lidt længere nede i Holland.

Det er rigtig hyggeligt og vi sidder og taler sammen til omkring midnat hvor vi til sidst synes at det er ved at blive lidt for koldt og skynder os i seng.

 

Torsdag den 13. juli

Vores sidste dag inden vi skal køre hjem – men det gør nu ikke så meget jeg glæder mig til at komme hjem til dem derhjemme og tænker på at vi snart skal af sted igen – i oktober har vi 2 ugers ferie og skal til Prag og til Bodensee – på klubtur – det bliver også dejligt. 

Hans hviler sig lidt nu efter morgenmaden – jeg tror ikke han har så godt af vin og øl om aftenen men… han klarer sig jo nok.

I dag skal vi igen til byen. Vi skal have købt en tønde øl (en lille én) som vi skal have med hjem til Mikkel og jeg skal have fundet på noget til Jens og Johanne – men hvad????? Og måske en lille ting mere til Lise – for hun har trods alt passet hunden og huset i 3 uger nu.

 

Vi kom hjem fredag eftermiddag og blev mødt af Lise, Mikkel, Annette og lille Mathias – vores barnebarn på 3 mdr. – det var dejligt.

 

En helt igennem dejlig ferie med masser af gode oplevelser og hyggestunder. Tak til alle som har bidraget til at det blev så godt.

 

Håber at beretningen kan være til inspiration for andre.

 

Mange hilsner  Hans og Mary-Ann Lebeck

BELGIEN
DANMARK
FRANKRIG
GRÆKENLAND
ITALIEN
NORGE
RUNDREJSER
SCHWEIZ
STORBRITANIEN
SVERIGE
TJEKKIET
TYSKLAND
UNGARN
ØSTRIG
Print siden ud
11731104 besøgende siden 21-01-2009
-- En campingklub for glade campister --