Hymer Klub Danmark Logo
MenuOM HYMER KLUB DANMARKKOMMENDE ARRANGEMENTERKØB OG SALGTIDLIGERE ARRANGEMENTERTUR- BERETNINGERMEDLEMMERNES SIDE


BLIV MEDLEM
af
Hymer Klub Danmark

Nyt fra forum:
Sommer tur 2024 (1 svar)
Facebook (3 svar)
Herninmg (0 svar)
Postmaster (5 svar)
Julehilsen (1 svar)
Udmelding. (1 svar)
På vei mot Ru... (1 svar)
Spontan Nytår... (0 svar)
Spontan træf ... (1 svar)
Køb & Salg (1 svar)

Hymer forhandlere:

Hymer forhandlere

Forhandlerliste

Hymer merchandises:

Merchandises

Merchandises

OPFORDRING

Klubbens tur til fabrikken i Alsace 2004

Lise, Mikkel, Hans og jeg kørte hjemmefra fredag eftermiddag – bil og campingvogn var pakket og klar på forhånd. For første gang var vi 4 afsted i vores pludselig ikke særlig store Touring. Efter Hannover overnattede vi på en rasteplads – vores 2 voksne børn sov i dobbeltsengen og Hans i enkeltsengen – jeg sov på gulvet på 2 liggeunderlag og da vi vågnede om morgenen opdagede jeg at jeg faktisk havde sovet ganske godt på trods af det lidt hårde underlag. Måske burde man ligge på et bræt og sove – det er sikkert godt for ryggen??? Vi spiste morgenmad og kørte så videre mod Alsace.


Via Kassel og Karlsruhe ad vej 7 kørte vi til vi nåede frakørsel 56 – Riegel – der kørte vi fra mod Frankrig og Marckolsheim. Vi fandt Ribeauville i øsende regnvejr og efter et glædeligt gensyn med Isabelle på campingpladsen fik vi anvist det område som var reserveret til Hymer Klubben. Der var allerede ankommet et par stykker og vi valgte den plads som på daværende tidspunkt så ud til at være centralt beliggende og ikke alt for pløret. Da vi havde fået vognen på plads og benene var sat ned syntes Hans alligevel at pladsen på den anden side af vejen så bedre ud, så vi flyttede – det er heldigvis ikke så besværligt med vores lille vogn. Nu skulle vi bare have slået telt op til vores 2 børn

(stadig i øsende regn) , men det gik da. Så fik vi spist lidt aftensmad og da vi havde fået lavet kaffe og lige skulle sidde og hygge lidt kunne Hans ikke holde øjnene åbne mere – han havde også kørt hele dagen, så det var der nok ikke noget at sige til. Vi redte op og Hans lagde sig til at sove – vi andre rykkede sammen på de 2 enkeltsæder og en klapstol. Hvor der er hjerterum er der husrum.

Lidt efter gik Lise og Mikkel ud i teltet og så lige som vi havde sagt godnat startede et forfærdeligt tordenvejr med masser af lyn og regn. Jeg ventede hvert øjeblik at de ville komme myldrende ind i campingvognen, men de holdt stand. Om morgenen fortalte de at det havde da ikke været rart, men at de havde ligget i tørvejr. Man sover bare ikke særlig godt når ens børn ligger i et lille telt i sådan et vejr.


Søndag regnede det stadig det meste af dagen og der ankom flere tur-deltagere. Vi fik aftalt de sidste ting med Isabelle i forbindelse med arrangementet, jeg fik blandt andet udleveret en nøgle så deltagerne kunne komme til mig hvis strømmen gik i deres vogne, vi kunne så låse op i el-skabet og slå sikringen til igen hvis den var blevet overbelastet. Om aftenen mødtes vi alle i fællesrummet til lidt kaffe og hygge til kl. ca. 23.

 

Mandag – turen startede og de sidste deltagere ankom i løbet af eftermiddagen. 16 Touringvogne og 4 ”almindelige” vogne. – det så godt ud!!! Birna, Jens Peter, Hans og jeg besluttede os til at gå hen til den vinbonde som gruppen skulle besøge om torsdagen og dels få tjek på hvor han boede og dels købe noget vin som vi kunne byde på til velkomstmødet om aftenen.

Kl. 19.00 mødtes vi i TV-stuen som var reserveret til os og her delte jeg materiale ud til deltagerne og vi bød velkommen og skålede i et glas hvidvin. Herefter gennemgik jeg programmet og vi fik de sidste mødetidspunkter på plads. Lejf havde lavet fine navneskilte til os som vi kunne dele ud. 


Deltagerne betalte for middagen torsdag og så havde vi en lille lodtrækning om nogle fine gaver som Poul Neergård fra Neergård Camping havde sponseret i anledning af arrangementet. Tusind tak for det, alle syntes at det var en flot gestus.  Herefter almindelig hygge.

Tirsdag startede vi tidligt – kl. 08.30 – kørte vi samlet fra campingpladsen i samlet trop – og ankom til Cernay efter en dejlig tur gennem et smukt solbeskinnet landskab med masser af vinmarker. Flemming Granau kørte forrest – han har GPS i bilen og havde kodet Cernay ind – så vi blev ledt udenom motorvejen. I Cernay skiftede vi så vores bil kørte forrest gennem byen og hen til fabrikken.

Her blev vi budt velkommen af Claude Mure som herefter sammen med 2 af hans medarbejdere guidede os på en meget spændende tur igennem Hymer France fabrikken – det var meget interessant at se hvordan vores vogne er blevet produceret helt fra grunden og hvor mange hænder der har haft fat i dem inden de kommer ud som de flotte vogne vi er så begejstret for. Det er virkelig håndarbejde det de laver på Hymer France og alle fulgte interesseret med og stillede spørgsmål under gennem-gangen. Efter turen rundt på fabrikken blev vi beværtet med dejlig Alsace-vin og små brød med pølse og ost samt fine små kager. Alt sammen meget lækkert og vi nød det meget. Tak til Hymer France for det – et udsøgt arrangement.


Efter at have sagt farvel på fabrikken kørte vi hver til sit. Karin, Flemming, Dorthe, Karsten og vi havde besluttet os til at besøge en lokal Hymerforhandler og se nærmere på nye Troll 550. Der var imidlertid lukket til kl. 14. Så vi tog ind til Cernay sammen med Karin og Flemming. Her gik vi rundt og så på byen og fandt en dejlig cafe hvor vi nød en kop kaffe i det dejlige solskin. Kl. 14 tog vi hen til forhandleren igen, men han havde ikke nogen af de nye vogne så vi så lidt på dem han havde, som I kan se havde han blandt andet nogle sjove gamle vogne som vi så på. Hans kunne godt tænke sig sådan en som ekstravogn, men… Efter besøget kørte vi til Colmar og handlede og derefter tilbage til campingpladsen. Her var vi blevet enige om at dem som havde lyst kunne mødes mellem vognene og sætte bordene sammen så vi kunne spise sammen. Det gjorte vi og der blev grillet og trukket vin op til den store guldmedalje. Bordene blev dækket med lys og dejlig mad og så sad vi ellers og hyggede os til langt hen under aften. Der blev bagt småkager over grillen af Anne Marie som delte rundt til alle langs bordene og senere hen lavet Irish Coffee – så kunne vil fint holde varmen – hyggeligt. Til sidst blev det dog for koldt og vi gik ind for at sove.


Onsdag skulle vi først mødes kl. 14 så vi gik ind til byen og spadserede rundt og så på alle de små hyggelige huse og butikker. Efter lidt frokost på campingpladsen mødtes vi og kørte samlet til Haut Koenigsberg, vejret var dejligt – sol, men en smule diset. Efter at jeg havde holdt mandtal og købt billetter, gik alle, på nær Mogens som desværre ikke kunne klare at komme op af alle trapperne, rundt og så slottet som er utroligt smukt renoveret. Jeg synes at man får et godt indtryk af hvordan det har været i riddertiden, med forsvarsværker, kanoner, men også flot kunst, smukke møbler, drabelige lanser og meget meget mere. Mogens ventede i  restauranten og de fleste gik efter gennemgangen af slottet ind og fik en kop kaffe og måske et stykke lagkage. Alle gav udtryk for at de havde synes at det var en flot oplevelse.


Efter besøget på slottet kørte hver til sit og vi selv kørte en tur til Riquewihr (undervejs fik vi købt valnødder ved en bod – uhmm.) Vi spadserede en smuk tur i den gamle idylliske by hvor der her under vinhøsten kørte mange biler med store baljer fyldt til randen af vindruer. På vej hjem skyldte vi os at handle ind til aftensmaden for vi ville igen spise sammen mellem vognene på campingpladsen. Det blev lige så hyggeligt som aftenen før, men lidt mere kortvarigt da det pludselig begyndte at regne – så vi gik hver til sit i ly i vores vogne.


Torsdag skulle vi alle have handlet ind hvad vi skulle have med hjem og se de sidste ting, Vi tog til Colmar og var inde og se den gamle by med marked og små butikker. Vi sad og nød byen ved en lille cafe hvor vi fik kaffe og kakao. Vores børn fandt en butik hvor de kunne købe lamper og andre ting til at tage med hjem. Om eftermiddagen tog vi af sted kl. 16.15 til vinbonden – nu regnede det og vi drog af med paraplyer og godt humør. Efter en rask spadseretur ankom vi og fik en rigtig interessant gennemgang af vinens tur fra drueklaser gennem presser og lagring og så på de store tanke hvor vinen er opbevaret. Vinbondens datter forklarede på tysk og John oversatte – fint teamwork. Herefter var der vinsmagning – uhm – vi smagte på 3 slags vin og på druerne og der blev også uddelt smagsprøver på valnødder af egen avl. Vi kunne bestille vin til afhentning dagen efter og nødder kunne man også købe. Jeg tror at de fleste bestilte noget. Der var ordentlig gang i forretningen.

Kl. ca. 18 begav vi os af sted mod restauranten hvor vi ankom alt for tidligt – jeg havde troet at vinsmagningen tog længere tid, men grundet regnvejret fik vi ikke set så meget udenfor så…

Nå men tjeneren så noget forbavset ud da der ankom 41 våde danskere ca. 1 time for tidligt, men jeg må sige at de kom sig hurtigt over chokket, der blev ringet (efter kokken tror jeg) og så blev vi ellers placeret ved fint opdækkede borde, fik vin og vand og så sad vi og hyggede os. Der gik ikke ret lang tid så fik vi forretten serveret og derefter gik det hele bare som smurt. Fin mad og fin betjening. Ved forretten holdt Birna en tale og takkede Hans og mig for at vi havde lavet et fint arrangement og vi fik et fad med alskens lækkerier fra Alsace. – meget flot. Tusind tak til alle det blev vi meget glade for. Hen under aften ca. 21.30 gik vi hjem til campingpladsen og de fleste sov vist fint ovenpå den gode mad og masser af vin.


Fredag var der almindelig opbrydning og de fleste kørte hjem – det regnede en del så det var ikke så let at få pakket alt sammen, men det gik og vi kørte hjemad ved 11 – tiden. Inden da havde jeg været oppe og betalt for opholdet til Isabelle og takket hende og hendes mand for deres store hjælpsomhed med arrangementet. Vi havde købt hende en blomst og en gave hjemmefra. Det blev hun meget glad for. Hun synes også at arrangementet var gået godt og bød meget velkommen igen.

 

Vi kørte til lige før Kassel hvor vi overnattede på en rasteplads og kørte videre lørdag hvor vi var hjemme ca. kl. 17. 

 

Det var en dejlig tur med rigtig mange gode oplevelser – tak til alle for deres dejlige måde at være på.

 

Mange hilsner fra Hans og Mary-Ann

Samt Lise og Mikkel


 

 

 

 

HOLLAND
BELGIEN
DANMARK
FRANKRIG
GRÆKENLAND
ITALIEN
NORGE
RUNDREJSER
SCHWEIZ
STORBRITANIEN
SVERIGE
TJEKKIET
TYSKLAND
UNGARN
ØSTRIG
Print siden ud
6905182 besøgende siden 25-11-2022
-- En campingklub for glade campister --