Hymer Klub Danmark Logo
MENUOM HYMER KLUB DANMARKKOMMENDE ARRANGEMENTERKØB OG SALGTIDLIGERE ARRANGEMENTERTUR- BERETNINGERSIDSTE NYT FRA KLUBBENMEDLEMMERNES SIDE


BLIV MEDLEM
af
Hymer Klub Danmark

Nyt fra forum:
Hymer i England (0 svar)
Billeder fra ... (1 svar)
wien (2 svar)
Varmgang i br... (1 svar)
Defekt 12 v o... (3 svar)
Tur til Nordk... (3 svar)
Så er det end... (1 svar)
2017/2018 Nyt... (0 svar)
Skanke weekend (0 svar)
Overnatning (1 svar)

Hymer merchandises:

Merchandises

Merchandises

Hymer forhandlere:

Hymer forhandlere

Forhandlerliste

OPFORDRING

Hymer klub Danmark

Sommertur til Normandiet

2006

 

 

Camping Plads

Le Cormoran

2 Rue du Gormoran

F-50480 Ravenoville Plage

 

 

Ankomst 24/25-06

 

Utah Beach 26.06.2006

Omaha Beach 27.06.2006

Omaha Beach 28.06.2006

Gold Beach 29.06.2006

Sword/Juno Beach 30.06.2006

 

Monte St. Michel 02.07.2006

Bayeux 03.07.2006

 

Caravanning Château-Gillard

F-27700 Bernières-sur-Seine Bei Les Andelys

 

Giverny/Claude Monet 04.07.2006

Château-Gillard 05.07.2007

 

Le Tour De France 06.07.2006

 

 

Tur arrangør: Leo Fransen

 

 

Tur Beretning:

 

På fleres opfordring, har der været ytret ønske om en turberetning.

 

Derfor har jeg besluttet, at lave en sådan, hvor formålet er en “meget” kort beskrivelse, af de steder vi besøgte, således det kan tjene som et opslagsværk.

Måske kan det også bruges, såfremt ens venner/familie m.m. ønsker at se de 5 landgangsstrande, og begivenhederne på D-dagen.

 

Jeg har desuden valgt, at afsætte plads til et billede i (9 x 13 format), hvor i selv kan indsætte et sådan på siden, for hver enkelt dag..

Her tænker jeg, det skal være et billede, som siger jer mest om de enkelte dage/begivenheder.

 

Under denne tekst kunne jo f.eks, være vor dejlige campingplads Le Cormoran?

 

St. Mère-Eglise

D. 26.06.2006

 

 

 

I kirketårnet  lander den Amerikanske faldskærmssoldat John Steel fra 1001- airborn division.

Kirkeklokkerne brugte tyskerne til alarmere med, de kimede i 4 timer og derved mistede han delvis hørelsen. Han hænger i tårnet i næste to døgn, før han kan give sig til kende - og overlever derved på mirakuløs vis. Han dør en naturlig død i 1986.

 

Mussèe: Des troupes Aèroportées

 

Museet bliver indviet i 1993, og beskriver de ca. 6.600 faldskærmssoldater der nedkastes i St. Mére-Eglise området,

Området bliver oversvømmet af tyskerne, så der kun er fire veje ind fra kysten.

Faldskærmssoldaterne nedkastes fejlagtigt over et stor område, nogle lander i havet - andre dør druknedøden i sumpene - andre lander i byen St. Mère-Elise - i kirketårnet, og nogle dør, da de lander i brændende bygninger.

Det lykkedes efter mange timer at få samlet styrken, og St. Mère-Eglise bliver den første befriede by under D-dagen.

Den dårlige nedkastning skyldtes, at det var nødvendigt at går over skydækket, for at undgå flak granaterne.

 

Ste. Marie-du-Mont

 

Vi ser den meget specielle kirke med to rækker kuperede træer der omkranser kirken.

 

Tidligere var den udsmykket indvendig med breve fra soldater der havde brugt den som lazaret/beskyttelse m.m. de var nu erstattet af “kunst“ desværre.

Kirken var brugt af tyskerne, og når der skulle henrettes franskmænd, af den ene eller anden grund - foregik det bag kirken.

 

 

Utah Beach

Mindesmærket for danske søfølk

 

 

Vi gør ophold ved det Danske mindemærke for danske søfolk der deltog på D-Dagen.

 

I alt havde 800 danske søfolk frivilligt meldt sig til de allierede styrker, af dem døde 21 på selve D-dagen.

 

 

Utah Beach

 

 

USA`s præsident Rosewelt fætter var leder af landgangen på Utah Beach.

 

Landgangen på Utah Beach syntes i første omgang at være mislykket, da man var driftet ca. 2 km. længere syd på end planlagt, på grund af navigationsskibet blev sat ud af kraft, da det blev mine sprængt.

 

Men GeneralTheodore Rosewelt, var ikke sen til, at ændre det til sin fordel.

Det var lykkedes for luftvåbnet, at gå under skyerne, og derved havde de mulighed for at ramme de vitale steder på Utah Beach, og da de stoppede, startede der et ½ times bombardement fra søsiden.

 

Da støvet havde lagt sig, kom Løjtnant Janke der var leder af bunker W 5, ud og så at stranden var ved at blive oversået med amfibiske Shermankampvogne, så han overgav sig med det samme.

Af  den 75 mand store styrke på Bunker W 5, var der kun få tilbage, resten var enten døde eller sårede, ligesom Janke selv var såret.

 

General T. Rosewelt gik selv forrest i første bølge - for at lede sine styrker, han popularitet var som følger heraf meget stor, da han også havde en “let” omgangstone til sine underordnede.

 

General T. Rosewelt kom med de berømte ord, “ lad os starte krigen herfra”

Det lykkedes ham så godt, at han fik Medal of Honor, han døde kort efter den dag han netop var udnævnt til at skulle være chef for 90. Division d. 12.06.1944.

 

Facts.

Der døde 300 på D. Dagen på Utah Beach.

23.250 soldater landsættes.

Fra d. 06.06.1944 til 01.11.1944 blev der landsat forsyninger!

836.000 galons brandstof ca. 3.803.800 L. - 725.000 - T. tonnage - 220.000 køretøjer.

 

 

0 - Mile Stone

Utah Beach

 

 

På dette sted - stod Panser - General Patton, da han kom med de berømte ord - Lad os starte krigen herfra.

 

Omkranset af alle sine soldater, hold General Patton en tale, før de gav sig ud på et langt togt der gik henover Bastongne i Belgien, og videre ned til Bayern, også kaldet “Road ofr Liberty“ - frihedsvejen, i dag vejen markeret med en sten for hver mile. Heraf kommer det,  at den første milesten selvfølgelig bliv kaldt  0 - Mile Stine.

 

I Bastongne yder han stor hjælp til det berømte 101 Airborn Division, der sad fast i skovene ved Bastogne i et artilleri inferno, som tyskerne havde indledt, og som var den sidste helt store modoffensiv som tyskerne kunne mobiliserer, herefter det gik hurtigt tilbage med den tyske modstand, idet de tabte slaget om “the Bolge” eller også kaldet - slaget om Ardennerne.

 

Han får nedkæmpet tyskerne, og 101 Airborn Divison, kan fortsætte til Berchtesgarden, hvor det er dem der slutter krigen ved at indtage Hitlers Eagels Nèst på Ober Saltsberg ved Berchtesgarden.

 

General Patton dør 22.12.1945 ved et trafikuheld i Mûnchen, man har aldrig fundet ud af, om det var sabotage udført af fanatiske overlevende nazister, eller hvad?

 

 

Omaha Beach

d.27.06.2006

 

 

 

Vi indledte dagen med et smut til Grandamp-Maisy, for dels at få købt frisk fisk lige kommet ind fra havet, som fiskerne sælger fra et udsalg far havnen, herefter besøger vi Musèe des Rangers.

 

Der blev købt søtunger - krabber - hummer, alle syntes at hygge sig, om aftenen blev dagens køb sat til livs ved fællesspisningen., mange havde køletaske med, så man kunne opbevarer madvarerne optimalt.

 

 

Omaha Beach

Musèe des Rangers:

 

 

 

Vi besøgte Musèe des rangers, som er et lille museum hvis formål er at beskrive de begivenheder der udspillede sig på Pointe Du Hoc.

 

Der var udbredt mening om, at selve udstillingen i museet og den 18 min. lange film, gav et fantastisk godt indblik i, hvad er var foregået på Pointe Du Hoc.

 

Pointe Du Hoc

 

Landgangen på Pointe Du Hoc var ledet af Oberstløjtnant James E. Rudder der stod under General Bradly`s kommando..

 

Indtagelsen af Pointe DU Hoc skulle senere vise sig at være en af de vanskeligste opgaver på selve D-dagen, og samtidig et af de mest (næst mest?) spektakulære slag der blev udkæmpet under hele krigen. Med en samlet specialstyrke på kun 225 (rangers) havde de til opgave, at indtage denne 6 stk. kanonstilling ved at forcerer lodret klippevæg på 30 m. Hvad de allierede ikke vidste, var at tyskerne havde nået at fjerne de 6 stk. 155 mm. kanoner inden D-dagen.

Man havde bombet fra luften, og fra søsiden 2 timer før landgangen, i alt blev Pointe Du Hoc ramt af 695 ton granater, det er unægtelig et imponerende syn, at se disse granathulle, og tons tunge mure der er smidt mange meter væk.

 

I to døgn kæmpede James E. Rudder og han mænd, for at forcerer og indtage Pointe Du Hoc - det lykkedes også, men med store tab til følge, ud af en styrke på 225 mand var kun 90 kampklare mænd tilbage, resten var enten døde eller sårede.

Også her led landgangen store tab på grund af den høje sø - 7 ud af 10 amfibiske køretøjer gik tabt. De måtte holde stillingen i 2 døgn før der kom hjælp fra Omaha Beach, om aftenen - dagen før hjælpen nåede frem, såres James E. Rudder i skulderen af et skud.

 

En høj pris for at erobre et tom kanonbatteri var en realitet

Hvad man ikke vidste var, at indtagelsen af Pointe Du Hoc, havde stor strategisk indvirkning på indtagelsen af Omaha Beach, idet den tyske 17 infanteridivision, var låst på Pointe Du Hoc, i forsøg på at nedkæmpe rangerne.

 

Havde rangerne ikke indtaget Pointe Du Hoc, så havde man flyttet den 17. tyske division til Omaha Beach, hvor man i forvejen med nød og næppe på 2. døgn havde indtaget Omaha Beach, var dette sket - havde de været nedkæmpet, og en udover- skuelig situation var derfor afværget, af rangernes heroiske indsats på Pointe Du Hoc.

 

Man havde endda overvejet på et tidspunkt, at afbryde landgangen på Omaha, og flytte den til Utah Beach, som T. Rosewelt havde kunne indtage så godt som uden modstand.

Af disse mænd - var der 64 der var med til 40 års jubilæet, hvor Præsident Ronald Regan hold en tale, til de rangers der havde udført en fantastisk bedrift på D-dagen.

 

 

La Cambe - Den tyske kirkegård

Omaha Beach

 

 

Den tyske kirkegård i La Cambe, er verden største krigskirkegård.

 

Her ligger 21.222 tyske soldater begravet, heraf  er 12.000 soldater flyttet hertil fra 1.400 forskellige steder!

 

Oprindeligt var det en amerikansk kirkegård, den blev nedlagt i 1947, og soldaterne blev flyttet til Omaha. I 1948 blev den tysk kirkegård.

 

Kirkegården blev færdiggjort i 1961 - men siden er der fundet mere end 700 tyske soldater der følgende er begravet i La Cambe.

 

Man skal særligt lægge mærke til træ alleen i indkørslen til kirkegården, der står så flot med sine kugleformede trækroner, de er alle skænkede af forskellige personer/firmaer/foreninger m.m. - og det skal symbolisere en frihedspark, alle træerne bære et navneskilt på den/dem der har skænket træet.

 

Midt på Kirkegården findes en høj - heri ligger 207 ukendte og 89 indificerede soldater.

 

Også tyskerne havde deres helte - på gravplads 120 - 3 række - blok 47 ligger Tank Es Michael Witmann, der havde stor indflydelse på tyskerne modstand ved Ville-Bocage.

 

Inden sin død 08.08.1944 havde han sat: 136 allierede kampvogne ud af drift,

                          132 skytte/maskingeværreder, flere hundrede mindre køretøjer.

                                                            

Han var en af de aller højest dekorerede tyske soldater, Hitler havde, flere gange dekoreret han med div. Jernkors, personligt.

 

Han havde en fantastisk evne til at sætte sig i “fjendens” sted, og derved være foran ham i taktik, der derved gav ham hans fantastiske succes. Godt ikke alle tyske tankvognskommandører havde samme evne, så var krigen vist gået anderledes?

Det var ikke alene hans evner, men også en kampvogn der var langt kraftigere end de allieredes Shermankampvogn. De var til gengæld hurtige at bygge, og vejede kun ca. 2/3 del af Tigertanken. Men det var jo netop på baggrund af det tykkere panser, at en Tigerkampvogn kunne tåle træffere fra Shermantankvognen.

 

Mange mener, at såfremt tyskerne havde haft Tigerkampvognen fra krigen start, så kunne krigen havde fået et andet udfald.

 

Michael Witmann dør sammen med sin 4 mands store besætning, da det lykkes syd for Caen ved ST. Aignan-de Gramesnil, at skyde tårnet af hans kampvogn den 08.08.1944.

 

Et togt han ikke havde behøvet at være med i, men han insisterede, og man sagde jo ikke en sturmbanfûrer imod, end ikke en overordnet turde det, med mindre det var fra den inderste kreds omkring Hitler.

Hans oprindelige, skytte Balthasar Woll, overlever krigen, da han lå på lazaret den 08.08.1944, han dør dybt forbitret 1996.

 

 

Omaha Beach - 28-06.2006

Amerikanske kirkegård

Der landsættes 34.250 soldater - heraf dør 2.500 på strandene.

I Colleville Sur-Mère finder vi den amerikanske kirkegård.

 

Et storslået syn møder en, allerede før man kan se de mange kors 9.387 stk.

Flot klippede træer fører en hen til en storslået portal, der beskriver D-dagen i form af et aftegnet kort, store hvælvinger hvor dæmpet musik møder en.

 

Herfra er der udsyn over de mange kors, hvor der er et bassin med åkander, spejlblankt kan man se himlen i vandet, græsset er som en fairway på en velplejet golfbane. allerede nu har der lagt sig en afdæmpet ro blandt deltagerne.

 

Vi begiver os rund på kirkegården, hvor formålet er at finde de to kors på Robert og Preston Nilan. Søg oplysning om deres placering på kirkegården i informationen!!

Af en eller anden grund, er kirkegården netop afskærmet med et reb den dag? Med adgang forbudt skilt.

 

Men vi er jo ikke kommet helt fra Danmark for ikke at kunne se de to kors, så vi sniger ind til de kors for at fotografere dem.

Historien bag de fire brødre, er at USA havde en uskreven regel, der gik ud på, at såfremt en familie havde mistet en eller flere sønner i krigen, så skulle evt. øvrige søskende tages ud af krigen og hjemsendes, for derved at undgå en hel generation i familien gik tabt.

Nilan brødrene bestod af 4 sønner, den ene dør til søs på D-dagen, Robert Nilan dør på Omaha Beach d. 06.06.1944 - Preston Nilan på Omaha Beach d. 07.06.19944, tilbage er James Nilan.

Steven Speelberg og Tom Hanks har lavet en film over bogen om de fire Nilan brødre.

Filmen hedder Saving Private Ryan, og blev filmatiseret i 1997, med Tom Hanks i hovedrollen.

Temaet i filmen går ud på at finden den fjerde bror, hvor Tom Hanks (kaptajn John H. Miller) får til opgave at finde broderen, sammen med en gruppe soldater.

Det lykkedes dem også, men han vil ikke hjemsendes, og derved svigte sine soldaterkammerater.

Kort efter blive de angrebet af tyskerne med tunge kampvogne, Kaptajn John H. Miller bliver såret og dør.

Kort før han dør, hvisker han James Ryan i øret, at han skal gøre sig fortjent til livet, da flere af gruppen der deltog i missionen har mistet livet, og nu og så ham selv, kort efter udånder John H. Miller.

Med det siddende dybt i sindet, slutter filmen med at vise James Ryan som gammel, hvor han opsøger John H. Milles gravsted på Omaha Beach, han finder det, og beder til at han har levet op til det løfte han gav John H. Miller - kort før han døde.

John H. Miller er et opdigtet navn og person. Tom Hanks besøgte kirkegården under indspilningen i 1997, og dermed også de to brødres kors.

 

Vi fortsatte hen til et andet gravsted, hvor General Theodore Rosewelt ligger begravet.

Han døde på Utah Beach den 12.06.1994. Søg oplysninger om placering af gravsted i informationen. Vi slutter på kirkegården, med at se det gravsted hvor 1610 ikke fundene soldater ligger begravet. Findes bag den store portal!

Ud over de 9.387 der ligger begravet her på Omaha Beach, valgte pårørende til 14.000 døde soldater efter krigen, at de skulle sendes hjem til begravelse i USA.

 



Omaha Beach

Longes -Sur-Mer

 

Vi kører fra Omaha Beach - til Longs -Sur-Mere.

nok tynget af de store indtryk fra kirkegården.

 

Longes-Sur-Mer, er en kanonstilling, med 4 stk. 155m.m. kanoner, det er valgt for at vise jer sammenhænget i det tyske forsvar.

 

Med det i mente fra Pointe Du Hoc, så danner Longes-Sur-Mer en vifte af kanonstillinger der kunne dække hele den ca. 72 km. lange landgangsstrand.

Hver kanonstilling kunne skyde ca. 15/17 km. Til hver side, på den måde kunne man dække et område på godt 60 km. Længer mod nord ved Merville, var et andet kanonbatteri, som også kunne overlappe Longes-Sur-Mer, på den måde var hele invasionskysten dækket af tyske kanonbatterier.

 

Man forsøgte at sætte Longes-Sur-Mere stillingen ud af kraft, ved at “hælde” 600 T granater og bomber ud over området, med man blev nød til at flyver over skyerne på grund af flak skyts, så derved blev nabobyen næsten udslettet i stedet for kanonstillingen.

Skudvinklen fra havet var ikke ret stor, det vanskeliggjorde træffere fra søsiden.

Ved 15.00 tiden havde man repareret kanonstillingen, og men begyndte på ny at skyde på den store armada, af skibe der lå opankeret ud for kysten.

Først ved ca.17.00 tiden lykkedes det det britiske krigsskib Ajax, at sætte kanonstillingen ud af kraft.

Kort herefter overgav de overlevende sig - i alt 184 tyske soldater fra de fire kanonstillinger.

 

Gold Beach

29.06.2006

 

Her landsættes 24.970 soldater.

 

Vi er kørt til Arromanches for at den kunstige havn - Port Winston, opkald efter Premierminister Winston  Churtill.

 

Først besøgte vi Landing Musèet - for derigennem at få et forståelse af, hvor vanskeligt det var  at bygge denne havn, og hvorfor et tidevand på 9 - 12 m. i forskel gjorde, at den kunstige havn skulle udformes, og konstruere på en sådan måde, så vejene ind til land  kunne følge med tidevandet op og ned.

 

Ved Omaha Beach ville man også bygge en kunstig havn, men den blev totalt ødelagt den 19.06.1994, og kunne ikke genopbygges.

Anderledes gik det med Port Winston, daglig ankom 7 pontoner slæbt over kanalen med en fart af 2 - 3 knob i timen, og da den var færdigbygget bestod den af følgende:

En buet mur på 6,5 km bestående af:

 

Pontoner støbt i beton 115 stk. 66 m. lang - 16 m. bred - 18 m. høj.

7 stk. flydende veje ind til land -  på hver. 1.2 km. Længde.

 

Det havde tage mere en 20.000 mænd, over to år at støbe de op til 6000 T tunge beton klodser, De var hule med ventiler der kunne åbnes, og fyldes med vand, når de var kommet til deres rette sted, kunne de sænkes ned på havbunden. Hver ponton var bestykket med antik skyts mod fly angreb.

Man havde regnet med ,at havnen kunne bestå i ca. 3 mdr., men der er stadigvæk ca. 20 af de yderste betonklodser tilbage i dag, og at mindre antal af vejene ind til land.

Desværre var det ikke muligt at gå ud til, og rører ved pontonerne, da tidevandet ikke tillod det, på det tidspunkt vi var der.

Den samlede vægt af alle beton klodser er ca. 600.000 T med en samlet vejlængde på ca. 15 km.

Fra den 06.06.1944 til den 12.06.1944 var der landsat 326.000 soldater - 54.000 køretøjer af alle slags, og 110.000 T forskelligt gods.

Havnes daglige kapacitet var ca. 7.000 T gods, ofte lå op til 40 skiber og lossede.

 

Efter hundrede dage efter D-dagen, var der landet mere end 2.500.000 soldater, 500.000 tusind køretøjer af alle typer, og mere end 4.000.000 T forsyninger.

 

Vi sluttede dette besøg af med at spise ægte Amerikaner Burger, på en restaurant lige overfor museet. nogen ville måske gerne have en til - ikke også drenge, og + Finn og?

 

Blot få hundrede meter herfra  kørte/gik vi op til en Biograf, hvor der vises film i 360gr. fra D-dagen, og man ser nogen af de samme steder fra dengang, som de ser ud i dag.

En storslået oplevelse var nok konklusion på den oplevelse, hvor øregangene var renset af storslået lydeffekt, så man næsten måtte dukke sig, for ikke at blive ramt af krudt og kugler.

 

Hymer aften på restaurant “Eucalypse”

 

Hymerklubbens deltagere var ude og spise den sidste aften før den oprindelige tur sluttede.

Vi spiste en fantastisk god middag på restaurant “Eucalypse“. Her holdt klubbens formand Søren Nymand en tale for Dorte og mig, for vor tilrettelæggelse af turen og for gennemførelsen, vi fik overrakt en dejlig kurv med div. kulinariske ting, og jeg fik 3  flasker vin, alle med motiver fra D-dagen - gud ved - hvornår jeg nænner at drikke dem??

 

 

Juno Beach & Sword Beach

30.06.2006

 

På Juno Beach landsættes 21.4000 - og Sword Beach 28.845 soldater.

Godt 1.200 døde og såredes på D-dagen.

PÅ vej til Quistreham gjorde vi ophold på endnu en kirkegård, ikke fordi vi ikke havde set kirkegårde nok, men for den adskiller sig fra alle de andre krigskirkegårde.

 

Kirkegården ligger ved Benny-Sur-Mer hvor Canadierne har deres kirkegård fra de døde fra landgangsstederne Sword & Juno Beach.

 

Her ligger 2048 soldater, hvoraf 335 blev dræbt på D-dagen.

 

Det gribende ved denne kirkegård er, at de pårørende til de dræbte sønner, har skrevet en afskedshilsen på gravstenene, flere af teksterne er så gribende, at man dårlig kan sige noget når man lige har læst påskrifterne, det påvirker en kraftigt.

 

Flere gav utryk for, at de havde samme følelser når de læste gravstenene.

 

 

Sword & Juno Beach

30.06.2006

 

 

Turen fortsatte til byen Quistreham - hvor vi skal se en obersvationsbunker.

Denne “Grand Bunker” er den eneste af sin art, og er bygget i 5 etager.

 

Bunkeren er i dag indrettet som et museum, og er restaureret fuldt ud, så den ser ud som før D-dagen. En interessant oplevelse at se hvorledes soldaterne boede, og hvordan man selv var selvforsynede med eget ventilationssystem, forplejning/lazerat/radiorum/våben og granatlager/hospital - læge.

 

Formålet var, at observere i en kyststrækning på op 240 km. Og overvåge flodmundingerne til Caen Kanalen og Orne floden.

 

Det blev den britiske løjtnant Bob Orrel fra ingeniørtropperne, der den 09.06.1944 fik til opgave at knække den!

Sammen med tre andre lykkedes ham efter 4 timer, at bombesprænge sig gennem  dørene, hvorefter besætningen overgav sig.

 

Fra søsiden kunne man knapt se bunkeren ,da der var bygget et hus foran, således man fra søsiden troede det var et alm. hus. Bunkeren er ca. 16 m. høj, og man kan stadigvæk bruge kikkerten som sidder allerøverst.

Formålet med bunkeren var,  at melde koordinaterne evt. fjendtlige skibe befandt sig på, og derpå kontakte kystbatterierne i Merville og Longes-Sur-Mer, så de kunne beskyde skibene.

 

Lige straks man går ind i bunkeren, kan man set et billede af en ung løjtnant Bob Orrel i 1994 og et senere billede, hvor han besøgte bunkeren på 40 års dagen i 1994.

 

Pegasus Bridge - Café Condrèe.

I byen Ranville - Benouville udspandt sig vel nok det mest spektakulære slag sted under krigen - natten fra den 05.06.1944 landede Major John Howard med tre svævefly så tæt på broen som 100 m, og det på trods af man havde slået pæle i jorden, i området, for netop at undgå svævefly.

I hvert svævefly var der en besætning på 28 mand, John Howard lande d. 06.06.1944 kl. 00.16 som det første fly, det andet 00.17. Og det sidste kl. 00.18.

Tyskerne blev taget på “senge” og de var så forvirrede, at det lykkedes at nedkæmpe de tyske soldater kun på 3 min. Der er også her man har D-dagens første dødsfald, men ufattelig nok, er der kun et dødsfald på de allieredes side.

Man havde ellers armeret broen, således tyskerne kunne sprænge den i luften, såfremt man ikke kunne holde broen besat i  tilfælde af  invasionen kom.

På selve brofaget havde man en kasse, der normalt skulle indeholde tilstrækkelig med sprængstof for at sprænge broen i luften, men af sikkerhed mæssige årsager havde man fjernet sprængstoffet, idet man mente, man havde tilstrækkelig med tid, til at montere sprængstoffet såfremt invasionen kom.

Pegasus Bridge var af så vigtig betydning for de allieredes fremrykning senere mod Bayeux og Caen, at John Howard næste opgave var at holde broen indtil han fik forstærkning ude fra.

Det blev Brigadegeneral Lord Lovat der kom fra Sword Beach, som med sin sækkepibeblæser kom John Howard til undsætning.

Det siges, at det er den rigtige sækkepibeblæser, som 16 år tidligere var gået i spidsen af de britiske kommandosoldater, der selv er med i filmen Den Længste Dag fra 1960. 

Major John Howard blive en ældre herrer, og han besøgte selv flere gange Pegasus Bridge, han dør midt i 1990`erne, vejen er nu opkaldt efter ham - John Howard Road!

Desværre måtte broen vige sin oprindelige plads i 1993, på grund af den stigende trafik, da den var for smal, den kan nu ses på et helt nyt museum ved siden af broen opkaldt efter broen Pegasus.

 

Café Condrèe

 

 

 

Lige på den anden side af broen, ligger den berømte Cafe Condrèe, det bliv det første hus der blev befriet på fransk grund på D-dage.

 

Det er i dag datteren der har overtaget Caféen efter sine forældre, der havde den på D-dagen.

Stedet besøges hver år, og specielt ved jubilæer, af mange tidligere veteraner fra D-dagen, men også mange berømtheder fra England - f.eks. Prins Charles/S. Connery m.m.

Caféen er næsten et museum  i dag, mange breve fra savnede soldater/fotos fra div. jubilæer m.m. udsmykker væggene, og man må da heller ikke fotografere inde i Cafèen.

Vi fik efter lang tid venten, også lejlighed til at smage på dele fra Cafèens menu kort, som for de flestes vedkommende bestod af flutes med div. indhold.

 

Den oprindelige tur er nu slut, men heldigvis blev de fleste, til flere oplevelser.

 

 

01.07.2006

 

Lørdag den 01.07.2006 blev brugt af de fleste, til at komme sig  oven på alle de oplevelser vi havde været igennem hele ugen - der blev slappet af .

 

 

 

Le Monte St. Michel

02.07.2006

 

Søndag kørte vi til Monte St. Michel  om er Frankrigs næst største turistattraktion efter Eiffeltårnet.

Monte ST. Michel en et imponerende bygningsværk, det er et kloster der ligger midt ude på en klippeø, hvor tidevandet to gange dagligt trækker sig langt væk - op til flere km. Og når det vender tilbage, så kan man ikke løbe fra det, højde forskellen i tidevandet ligger på op til 14 meter, det er forekommet, at vandet er vendt så meget tilbage, at den bus parkeringsplads der ligger til venstre, når man går ind, at de parkerede busser er blevet taget af vandet, inden man kunne nå at køre dem væk.

 

Første gang man hører om klippeøen, er i år 708, hvor Biskop St. Aubert af Averranches begynder at bygge på klippeøen.

I 1017 kommer klippeøen til at hører under, den 3 hertug af normandiet Abbot Hilbert den anden.

Selve klosteret med  kirke og have er bygget i år 1023, der tog mere end 300 år at bygge muren om klippeøen.

Under en franske revolution ændrede man klosteret til et fængsel, dermed forlod benediktiner munkene øen, og da fængslet blev lukket, erklærede Napoleon øen Le Monte St. Michel for nationalt mindesmærke.

I dag er klosteret et benediktiner kloster, og det er først i 1970, at øen Monte St. Michel som vi kender den i dag, igen bliver styret af benediktiner munkene.

 

 

Bayeux

03.07.2006

 

I  den smukke by Bayeux, befinder sig verden første “video film” der blev lavet i årene efter 1066 frem til indvielsen af domkirken i Bayeux i 1077

.

Det vides ikke hvem der har fremstillet tapetet - eller hvor det er syet.

Det har haft en omtumlet tilværelse, og på et tidspunkt var der nogen der ville sy det sammen til et sejl, det blev dog forhindret, så vi i dag kan se historien der udspandt sig i slaget ved Hastings i syd England, og grunden til invasionen i England.

 

Tapetet er ca. 70 m. langt, mod formodet længde på op til ca. 90  m. det er slutningen der mangler.

 

Tapetet fortæller historien om den engelske  konge Edward Bekenderen (år 1033 - 1066). Det er jarl Harald Godwinson der får til opgave, at rejse til Normandiet for at få Vilhelm Erobreren til at bekræfte sit løfte til Edward, som Edward havde givet sit løfte til i 1052, idet Vilhelm skulle overtage Englands trone efter han død.

 

Det beskriver også at Harald Godwinson aflægger troskabsed til Vilhelm, som Vilhelm tror blindt på ,at det er ham der skal overtage tronen i England.

 

Edward i England dør imidlertid den  5 januar 1066, og en snarrådig Harald Godwinson får tilbud tronen og acceptere.

 

Da Vilhelm i England erfarer dette, viser tapetet hans forberedelse - landgang - plyndringer, og forberedelse til at modtage Harald Godwinsons tropper der hovedsageligt består af bueskytter.

Slaget bliver blodigt - men Vilhelm af Normandiet sejre i okt. 1066.

 

Giverny - Claude Monet

Chäteau Gaillard

04.07.2006

 

Campingplads Camping Parc Residentiel De Château Gaillard

 

Vi flyttede os ca. 252. km. Væk -  til byen Bernières-Sur-Seine bei Les Andelys, her skulle vi se Claude Monet have.

 

Claude Monets have er en storslået oplevelse, haven skifter 12 gange årligt karakter, så den hele tiden svarer til årstiden.

 

Claude Monet blev født i Paris i 1840, og flyttede i 1858 til Le Havre, hvor han i de kommende år fik øjnene op for at male i den fri natur, det er Eugène Boudin og Jongkind der får ham til at finde glæde ved denne form for at male.

Herefter bliver han mere og mere inspireret af den Japanske stil, og efter 1871 begynder han at samle på japanske indgraveringer.

Monet får to sønner med sin førte kone, som dør i 1879  af tuberkulose, det var et  smertefuldt tab for ham.

 

En ven af huset - Alice Hoschedè tilbyder ham, at opdrage hans to sønner sammen med sine egne børn.

Det gør hun så “godt“, at de bliver gift i 1892, efter de er flyttet til Giverny i 1883, for at købet et hus for den nette sum af 22.000 francs.

I Giverny påbegynder han den stil af impressionisme, vi kender ham for i dag, det er også her han laver sine berømte billeder af åkander, og den japanske bro.

 

I 1893 køber han et lille jordlod på modsatte side af gaden.

Her vil han skabe en vandhave, men først må han søger om lov hos myndighederne, til at lede vandet ind til søen og væk igen. for derved at skabe den naturlige gennemstrømning i søen - haven er færdig i 1895.

Monet bliver nu mere kendt og andre berømte maller besøger ham i Giverny - bla. Cèsanne - Renoir - Picasso - Matisse - John Singer Sergent - m.m. Ja - hvem der blot havde et af disse malerier, så var ens mange økonomiske sorger væk på en gang!

I 1911 dør hans kone Alice Hoschedè - og efterlader Monet komplet tom og færdig ene tilbage, med depressioner til følge.

Først i årene 1914/15 lykkedes det ham at lave maleriet “Decorations des Nymhèas” for hvis penge han bygger det store studie galleri på toppen af haven.

Han dør dybt deprimeret i dec. 1926.

Haven skuffede mig lidt, idet jeg ikke fandt den så friseret og blomstrende som første gang vi så den.

 

Château Gaillard

05.07.2006

 

 Vi lå på campingpladsen Caravanning Château Gaillard, som ikke var valgt uden grund, den bærer nemlig navnet efter den borg kong Richard the Leionhard (løvehjerte) havde bygget i år 1197-98

At campingpladsen så nok havde stjålet den ene stjerne gjorde ikke opholdet dårligere, der var rent og pænt, men bar præg af, at den trængte til en renovering.

 

Vi der var tilbage hyggede os som sædvanligt om aftenen, og en stærkt reduceret flok kunne så se borgen Château Gaillard ved Les Andelys,

 

Det er en borgruin, borgen blev bygget på to år af mere end 6000 mand, en stolthed Richard Løvehjerte (ven med Robin Hood) kunne bryste sig af, den lå ca. 100 m. hævet over Les Andelys på et klippefremspring, med en helt fantastisk udsigt over området, med en  Seinen der bugter sig gennem området.

 

Da borgen kun kunne indtages fra plateausiden - så var de fleste af borgens forsvarsværker rettet mod denne siden.

Vandforsyningen blev klaret ved en ca. 100 m. dyb brønd.

 

Der blev flere og flere uroligheder i Normandiet, og modstand over det engelske herredømme, og i et slag i 1199 bliver Richard Løvehjerte såret af en pil i skulderen.

I 1204 indtages borgen af den franske Kong Philip Augustus, indtager Les Andelys der med sin 1.700 stor befolkning, kan se at borgen også indtages.

 

Det var kong Philip Augustus der stod i rundkørslen, derpå sin hest iklædt rustning, stejler med hesten - for derved at symbolisere sejren.

Normandiet er herefter fransk, som det var af oprindelse, det var jo Vilhelm Erobreren (danske (viking)) der erobrede Nomandiet tilbage i 1060èrne.

 

Borgen led en krank skæbne i slutningen af 1600 tallet, da Henri den lV, ødelægger borgen, og det værste var at man tillod  munkene at tage sten derfra, til at reparere deres kloster. Det blev dog stoppet, og urinerne fremstår stadig som et flot monument.

 

På skråningerne ses stadigvæk en bevoksning af blomster, som blev udplantet ved borgens tilblivelse. Planter har ladet sig reproducere, så man til dags dato stadigvæk kan nyde denne flora.

 

 

Le Tour De France

 

 

Hvad kunne slutte en dejlig tur på en bedre måde end at se Tour De France.

 

Heldige som vi var, fik de sidste 5 vogne mulighed for at se Le Tour De France.

 

En sjælden mulighed bød sig, da Tour De France netop kom forbi vor campingplads, og skægt var det , at se reklamevogne drøne forbi, den ene mere udsmykket end den anden, en oplevelse vi ikke ser på tv.

 

De to første ryttere smuttede forbi ca. 12 min. før hovedfeltet, og da feltet så kom, varede det max. 20 sek. Så var det hele overstået.

 

Det blev endnu en oplevelse for livet, og så skulle vi kun køre to km. fra campingpladsen, så  havde vi 1. parket i et T krys, der hurtigt blev lavet om til et veldækket morgenbord i vejsiden, hvor vi indtog vores morgenmad.

 

Vi takkede farvel til de sidste vogne, men da havde jeg lige ladet et par kamerabatterier op via min inverter, uden at koble el-stikket fra hovedvognen, så det var bilen batteri der havde leveret strøm, med det resultat, at jeg ikke kunne starte.

 

Men vi havde selvfølgelig Finn med, og på to sekunder havde han koblet af, vendt vognen, og sat sine startkabler på vort batteri, og så startede vi som en leg.

 

Med en stor tak til Finn for hans hjælp, takker Dorte & Leo af, for at sige - det kunne ikke gå galt, med så dejlige/hyggelig mennesker, der havde meldt sig til turen.

 Vi håber alle har haft stor fornøjelse og glæde af turen, som de forhåbentlig vil huske tilbage på med glæde. En tak for de mange E-mails/ billeder vi har fået.

 

Med mange Hymer hilsner

takker

Dorte & Leo

for en dejlig tur til Normandiet

 

Turdeltagere:

 

Annette & Preben Staack 

Connie & Jan Wilms 

Connie & Aage Varlynge

Mary-Ann & Hans Lübeck

Inge Kokholm/Egon Barslund 

Otto Enggaard Hansen

Helen & Finn Rasmussen -

Elsa & Lejf Lægteskov 

Sonja & Jørgen Christensen

Jens & Margit Juul Rasmussen 

Marianne & Søren Nymand

Birna & Jens Peter Neergaard

Birgit & Henning Jensen

Vagn Larsen - Caset-Plage 

Dorte Elmkvist & Leo Fransen 

BELGIEN
DANMARK
FRANKRIG
GRÆKENLAND
ITALIEN
NORGE
RUNDREJSER
SCHWEIZ
STORBRITANIEN
SVERIGE
TJEKKIET
TYSKLAND
UNGARN
ØSTRIG
Print siden ud
6004214 besøgende siden 21-01-2009
-- En campingklub for glade campister --